Er du til store malerier – Eller helt små? Uanset hvad, så er der mange penge at spare på kunstnerartikler hos Kunstkompagniet. Den ekstraordinære rabat skyldes at webshoppen skifter ejer, og det er jo altid værd at fejre.
Hos Kunstkompagniet finder du stort set alt til maleri, fra maling, over pensler og lærred til staffelier – Så det er bare med at kigge forbi og gøre en god handel.

Bordstaffelierne er typisk de billigste, men er begrænset af at du, som navnet antyder, skal stille dem på et bord. Du kan ofte få dem med en indbygget kasse, som kan bruges til opbevaring af dine pensler, maling og andre fornødenheder.
Studiestaffeliet er beregnet til fast opstilling indendøre, og kan typisk ikke transporteres rundt. Staffelierne findes med tre ben eller firkantet ramme, hvor dem med firkantet bundramme oftest er de mest solide, så maler du kraftfuldt kan et sådant staffeli være værd at overveje.
Landstaffeliet, eller feltstaffeliet, er typisk beregnet til, at man kan klappe det sammen, og tage det med under armen. Det er jo en fordel hvis du maler meget “on location”. Endvidere kan landstaffelier ofte fås i mange forskellige materialer, som eksempelvis aluminium, så det ikke vejer alverden. Ligesom med bord- og studiostaffelier fås landstaffelier i mange forskellige prisklasser, startende med de billigste til få hundrede kroner, og op til mange tusinde kroner.